Der er mange forhold, der bestemmer hvilken sti vi kommer til at bevæge os af gennem livet. For mit vedkommende har det helt sikkert været helbredet der kom spille en afgørende rolle i det liv jeg kom til at leve.
Allerede fra jeg var barn, eller rettere før jeg begyndte, at gå i skole, var jeg bevidst om at jeg ikke var nogen rigtig dreng.. eller for at sige det på en anden, jeg følte mig mere som en pige. Jeg havde det altid bedst hvis jeg kunne være sammen med en flok piger, her følte jeg mig mest hjemme.
Nogle af mine bedste kammerater var lidt ligesom mig…det har aldrig været helt så forbudt at være en drenge-pige som omvendt.. og jeg havde et par stykker af dem som rigtig gode venner gennem det meste af min ungdom. Her var det ret befriende, at vi kunne sove i samme seng, uden at vi følte et pres for vi skulle have sex. Den periode var for mig, det jeg husker som noget allerbedste fra min ungdom.
Livet som teenager bliver afbrudt
Som 16 årig løb jeg ind i periode hvor jeg var konstant syg, Gik ud af skolen i 10. klasse, et par måneder henne i skoleåret.. fandt et arbejde..
Efter en tre måneder svigtede helbredet igen. Og det var ikke noget der bare lige gik over igen.. Hele mit liv skulle nu leves på klokkeslæt, alt skulle måles og vejes. motion indregnes sammen med diæt og medicin. Dengang var der en nul-tolerance når det gjaldt alkohol sammen med at man havde Sukkersyge,Type 1 Diabetes.
Helt ærligt så vendte det op og ned på alt i mit liv som teenager. Og der var ellers rod nok, med i livet som en teenager, der ikke helt ku finde ud af bekende kulør som værende en dreng eller pige. Jeg havde kysset med andre unge mænd og fundet ud af af det det var dejligt.
Alt det blev sat på pause.. Det næste par år var ren overlevelse for en teenager.. kvinden inde i mig forsvandt aldrig.. men blev undertrykt af at helbredet kom til at fylde så meget.
Jeg valgte det sikre vej, fandt en drenget bondepige, vi har det godt sammen mentalt. Vi fik da også et par børn, dog vi har aldrig fungeret sammen seksuelt. det er også derfor vi de sidste ti år ikke har haft sex sammen.
Jeg har aldrig lagt skjul på at jeg har den meget stærke feminine side.. Min påklædning herhjemmer er, som standard leggins t-shirt lang skjorte, at jeg bruger dametrusse og en sportsbh.. sidstnævnte er perfekt til også at have min insulinpumpe i. Hun ved naturligvis også at jeg har en del sexlegtøj.
Om jeg har haft nogle sidespring?
Ja det har jeg efterhånden haft nogle stykker af, nogle af dem har været gentagne over en periode.. Her har jeg kunnet afprøve Pernille seksuelt, og ved at det er her jeg hører hjemme.
Skal jeg være ærlig så har jeg været i seng med flere mænd end kvinder gennem livet..og langt de fleste gang har jeg da også fået det jeg ville have, de gange jeg har haft sex med en mand. Det skal bare skæres ud i pap at jeg er en kvinde..
Det at jeg fik Diabetes som 17 årig.. satte en stopper for hvad jeg havde mulighed for selv at gøre rent fysisk for at komme den vej som transkønnet, den dag i dag er det ikke muligt at få en læge til at sige god for en hormonbehandling, når man i forvejen slæber rundt på livstruende sygdom som jo diabetes er.
Jo jeg har testet hvordan det er at tage hormoner.
I et par år har jeg tage hormoner i lav dosis. Det gav mig noget på flere planer. Aldrig har før har jeg oplevet den ro det gav i mine tanker. Men igen det er købe det illegalt er måske lidt en risiko at tage.
Ud over at det gav ro i tankerne var der da også lidt bivirkninger i form af fyldigere bryster .. men også lidt til gården. mindre skægvækst..og tror jeg nok dillerne bliver også mindre… eller var det ønsketænkning..
