Vi har alle en historie at fortælle om hvordan vi endte der vi er i dag. For mig har det været tydeligt at det var den vej jeg skulle gå siden jeg var 7- 8 år gammel.
At der har været andre ting i livet der har lagt betydelige hindringer i vejen for mig er en helt anden sag.. jeg har altid være skrøbelig.. og da jeg var teenager var jeg ofte syg, og inden jeg var 18 fik jeg type 1 diabetes.. det er nok den egenlige årsag til at jeg ikke havde modet og kræfterne til at spring ud som transkønnet allerede den gang. Det er stadig det der holder mig tilbage fra at skippe det sikre liv jeg har..
Ja jeg har stadig Diabetes.. men det holder mig ikke tilbage fra at have en mand på besøg en gang i mellem. For det er vigtig for mig at have sex som kvinde jeg føler mig som.
Det er rigtig at jeg gerne ville meget mere i den retning. Men det er hårdt at leve et dobbeltliv.. det slider .. og alting kommer til at virke halvhjertet, lidt som en skal der er tom.
Jeg ved at møder jeg en der viser at han kan tage hånd om mig.. er jeg mere en villig til at give slip på det liv jeg har.
